Fra Kirkesyns Protokollen

Kære alle.
Jeg ved ikke, hvor meget I vil gå op i kirkens problemer gennem tiderne, men her er som vedhæftet fil, hvad jeg indtil nu har fundet i vores Kirkesynsprotokol.
vh
Theo Kristensen,

Vor Frue Kirkes bygningskyndig.

Kobbertage – en oversigt over arbejder.

Synet over Kallundborg Kirke 22. Juli 1867.
Forberedelserne til Kirkens Restaration er nu begyndt med Undersøgelse af Fundamenter overens-stemmende med den af Kirkeinspektionen medsendte og af Ministeriet bifaldte Plan, ville da ...... gaar ud paa at samle Materialet, som er nødvendigt, for, saafremt Foraaret 1868 tillader det, at kun-ne begynde med Arbeidet. Selve Opførelsen vil altsaa begynde i Foraaret 1868 og det er paa den allerhøjeste Tid at der tages fat, da Kirken og Forfaldet i den sidste Tid er i øjensynligt og hurtigt tiltagende.
N. Høyen Herholdt V. Tvede
Kunsthistoriker Arkitekt, Polyteknisk Læreanstalt Kirkens Arkitekt

Synet over Kallundborg Kirke d. 18 Juli 1868.
Kirkens Restauration er ikke alene begyndt efter den vedtagne Plan, men Arbejdet er i god Grem-gang. Fundamenterne under Söilerne var i stor Grad daarlige og forfaldne, at de maatte optages og nye ............ og nedlægges. De 4 Granitsöiler var rejst, Gjordbuerne og Hvælvinger opförte. Det unormale Materiale er af særdeles god Beskaffenhed, Arbejdet er udfört med stor Omhu, de almin-delige Kirketaarne vel vedligeholdt. Den store Hovedkvadrat, hvorfra at de 4 Taarnrum udspringer bliver med Undtagelse af Gulvet fuldeendt i dette Aar. Det gamle Tag over denne Del af Kirken er paa en ................ Maade forelöbig bifaldt og bevaret.
N. Høyen Herholdt V. Tvede Hoskiær ulæselig
Sognepræst
Ulæselig Scharling
Kirkeværge

Synet over Kallundborg Kirke d. 30 Aug. 1870.
Restaurationen forefandtes fremmet med særdeles Omhu og Energi. De fire Hjørnetaarne vare alle istandsatte og paa Lidet nær, færdig tækkede med kobber. Det femte Taarn var nylig rejst og Kran-sen sat paa Spiret. Spidsgavlene vare under Opmuring og Arbeidet i det Hele saa vidt fremmet, at Kirkens Ydre i Løbet af Aaret forhaabentligt vil staa fuldt gjennemført i sin oprindelige Skikkelse. Synet modtog derfor Istandsættelsen af den gamle Sakristibygning i sin ........ L..... Med Hensyn til Kirkens Indre havde Synets Arkitekt Tvede forelagt en Række Tegninger vedrørende Kirkens in-dre Udstyr ... med Orgel, Døbefont, Prædikestol, Knæfald og Stolerader. Synet fandt det ogsaa al-deles nødvendigt at der foretages Skridt til at fremkomme med Tegninger til en let Decoration for Kirkens Buer og Lysaabninger. Det var ogsaa at bifalde og istandsætte den gamle Altertavle og at gjenopsætte i Kirken de gamle Epitaphier.
Da Kallundborg Kirke saaledes til nogle Aar vil fremtræde paa en venlig? Maade, til Ære for Byen og for hele Landet, tror Synet endelig stærkt? at burde fremføre sit ..... Ønskelige i at Kirken kunde blive befriet for nogle af sine meget trykkende Omgivelser baade mod West hvor Kirkens Hoved-indgang er og ..... det vil blive uomgaaeligt nødvendigt at skaffe en friere Plads for Kjørsel til Kir-ken og mod Nord og Øst, hvor paa Tiden ..... et daarligt Fattighuus, som en ufattelig ...... Bygning i en utilbørlig Grad skjuler og vansirer den færdige Kirke. Synet ...... det Haab, at Kirkebestyrel-sen, Communen og Ministeriet ville virke for det at den smukke Restauration kan faa en ...... Af-slutning ved Nedtagning af de omtalte Bygninger, især da de dermed forbundne Bekostninger ikke ville staa i noget fornuftig Forhold til den Nytte og Forskønnelse de ville yde Kirken og Byen.
J.J.A. Worsaae Herholdt V. Tvede Hoskiær Wilh. Colding
Arkæolog, mindesmærkedirektionens chef Arkitekt Købmand & konsul, kirkeinsp.

Synet over Kallbg. Kirke d. 9nde Aug. 1871.
Arbeidet med Restaurationen var fremmet ved den sædvanlige Dygtighed og Iver; alle 5 Taarne staar nu fuldstændig færdige og tækket med Kobber. Den gamle Sakristibygning var ......... helt i- standsat og efter Synets sidste Udtalelser i den oprindelige Stil. Kirkegaarden var smukt ordnet , og de gl. Ligsten anbragte paa en hensigtsmæssig? Maade langs Ringmuren, hvis Reparation ..... ..... .... ........ Udenfor Ringmuren mod West, hvor Kirkens Hovedindgang er, har man begyndt at pla-nere en ...... ......, man nu til Kirken indkjøbt have, hvorved det vil blive ........ .. .. .... Plads til Tilkjørsel til Hovedindgangen og til Forskjønnelse for Kirkebygningen i det Hele. Synet maa i den Anledning, ..... ....... ..... .... for Udsigt til Kirken gjentage sit Ønske om, at de daarlige Fattighus-bygninger mod Nord og ..........bygningen mod Øst foranlediges .. ..... ....... Synet fremdels maa udtale sit Haab om, at det maa lykkes at .... .......... den gamle .......... Rektorbolig, der baade ved sin .... Forbindelse med Kirken ... ..... malerisk Virkning og tillige er af ..... antikvarisk? ........ I Kirkens Indre er den gl. Altertavle ........ ..... en ..... Bagklædning er bleven borttagen. Den ær-værdige gl. Døbefont er bleven indført paa en godkendt Plads i Koret; de endnu tilbageværende gl Epitafier ...... bleven og ..... paa ...... .... ...... Nye Stolestader og en ny Prædikestol ... ..... .. , ..... nyt Orgel under Opsætning og ville snart være færdige. Den indre Decoration paa Hvælvinger og Vægge var efter Udkast af Kunstmaleren J. Kornerup ...... fuldendt i nøje Overensstemmelse med Kirkens Karakter og Maal og bidrager i høj Grad med sin smukke ....... Udførelse baade til at fremhæve Kirkens ejendommelige Arkitektur og til at forføre? dens Indre Hygge.
Restaurationens fuldstændige Afslutning og Kirkebygningens Benyttelse til Brug for Menigheden vil formedentlig allerede indtræffe i Slutningen af næste Maaned. Synet kan ikke? love at faa ......... Foretagende bliver fuldendt uden at udtale en sand Glæde over at det er lykkedes at kunne overgive Esbern Snares herlige Værk i en fornyet og ....... Skikkelse til Efterkommerne. Den maa ogsaa udtale at ligesom Arkitekten Hr. Tvede fortjener al Anerkjendelse for hans fortræffelige ....., saaledes maa det det ogsaa indføres at Kirkeinsp. Og Communen have en fuld Andel i Æren for Gjennemføringen af at af vore mærkeligste Minder fra Middelalderen, idet da med betydeligen Opofrelser af Penge og Tid uafbrudt have arbejdet paa den bedst mulige Tilendebringelse af en Sag, som ogsaa i Ministeriet og Rigsdagen har fundet en paaskjønnelsesværdig og kraftig Understøttelse.
J.J.A. Worsøe Herholdt V. Tvede Hoskiær

d. 22. Juni 1874 Syn over Kirken.
Synet har med nogen Tilfredsstillelse bemærket at Murarbejderne ved Kirkens Restauration var so-lidt udførte, idet navnlig Lysaabningerne og Midttaarnets Underlag i det Hele i de 3 Aar, der ere forløbne siden Afhjælpningen af Kirkens gjennemgribende Restauration har holdt sig i fuldkommen god Stand. – Synet maa kun fortælleat der jævnligt føres føres Tilsyn med Lod og Log? Og at de ydre Døre og Vinduer og males. – Ligeledes maatte Billederne paa Prædikestolen efter.... . I Forbindelse med tidligere Bemærkninger ved Synet d. 9ende Aug. 1871 fri..... ..... Omgivelser til-lader Synet sig at henlede Kirkeinsp. .......... paa om den ikke ville maatte foreslaa Byraadet, at la-de foretage ...... ...... Restauration af den mærkelige til Kirken hørende gamle Rektorbygning?, hvis .... ..... ..... ..... ...... egne? Indtrykket af Kirkebygningen.
J.J.A.Worsaae Herholdt V. Tvede Hoskiær Scharling
Kirkeværge

1877 den 3 Juli. Syn over Kirken.
Siden sidste Syn er Fugtigheden i Kirkens Indre vel aftagen, men det ..... formentlig vedtaget at vente endnu nogle Aar ........ ...... til ..... .. .. ... Fugtigheden fremkaldte Pletter og ....... af de ma-lede Decorationer. Ligeledes .... der heller ikke ..... ... ......... til at gjøre .... om Udtørring af .... i Taarnes ..... Ydersider ...... .... eller ..... Mursten.
I øvrigt fandtes saavel Bygningen som den Omgivelser i god og forsvarlig Stand. .... ......, i første Syn til Restauration .... ..... Rektorbolig paa Kirkens nordvestlige Side er for Tiden ogsaa til Kir-kens Forskjønnelse under Istandsættelse.
Worsaae Herholdt ........... Vilh? Klein .......... P. Scharling
Fmd. det særlige Syn Borgmester

1880 d. 12de Juli. Syn over Kirken.
Uagtet Kirken siden sidste Syn fremdels i det Hele for faldt sig godt har dog efterhaanden Forvit-ringen af Murstene er begyndt at brede sig over flere af Taarnene for Storm og Regn meget udsatte Sider. Synet maa derfor forlange, at der inden næste Syn om tre Aar foretages en Udbedring af de forvitrede Partier paa det store Midtertaarn. Ligeledes maa Synet forlange, at der til samme Tid er truffen en ny og bedre Ordning af de nu utætte Luger i det nævnte Taarn og at .... ... ..... .. ..... et Eftersyn af Udløbs.... indvendig i Taarnet, for at ........ Taarnets Indre skadelige Indtr....ning af Vand, som ellers med Tiden ville kunne antage større Omfang og medføre en betydelig Bekostning.
Med Hensyn ti. Fugtighedspletterne inde i Kirken kan vel Reparationen ...... være at udsætte indtil et ....... Varmeapparat har kunnet bidrage til yderligere at tørre Murene.
J.J.A. Worsaae Herholdt ............. Hoskiær Harboe
Borgmester

Syn over Kallundborg Kirke d. 3die Aug. 1883.
De ved sidste Syn udsatte Mangler som alle afhjulpne. Et nyt Varmeapparat var indlagt i Kirken saaledes at ......... ......... derved vare tilfredsstillede uden at den arkitektoniske Ud...ning af Kir-kens Indre var blevet forstyrret. Paa flere Steder i Kirken fremstod Fugtighedspletter .... ..... .... ........ den indre Decoration; men Synet maa anse det for nødvendigt "at indtil næste Syn maa iagt-tages i hvilken Grad Varmeapparetet indvirker paa Udtørringen af Fugtigheden i Murene forinden den ... ...... til ....Restauration af ........... af den indre Decoration". Synet maa forlange at Kir-kens Døre renses og ferniseres.
J. J. A. Worsaae Herholdt Heinr. Hansen Harboe O. Lund. Hoskiær
Docent, kunstakademiet Kirkeværge

Syn over Kallundborg Kirke den 16 Juni 1886.
Fugtighedspletterne i Kirkens Indre ere navnlig i søndre Taarn fremdeles meget iøjnefaldende; dog synes den ydre Skal paa flere Steder at være mere tør end tidligere. Synet maa foreslaa at Pudsen afhugges paa de Steder, hvor Fugtigheden er mest fremtrædende, og at Murene overstryges med As-falt, for derefter atter at pudses. Decorationen paa nævnte Steder kan ikke opfriskes, forinden den nye Puds viser sig tilstrækkelig tør.
Synet maa forlange, at Dørene renses og ferniseres paa en saadan Maade, at Træet mættes med Fer-nis, ligesom at Indgangsporten i Ringmuren mod Vest underkastes en Hovedreparation.
Flere af de ved Opførelsen af Midtertaarnet saavel som ved Restaurationen af Hjørnetaarnene an-vendte Mursten ses at være forvitrede, men af Hensyn til de dermed forbundne Omkostninger kan en Udbedring heraf uden Skade opsættes indtil videre.
Herholdt Heinrich Hansen K. Henry Petersen
Arkæolog, medl. af det særlige Kirkesyn og direktør Nationamuseet
På Kirkeinspektionens Vegne: G. Delbanco Peter Th. Hansen Aug. Køhlers
Sognepræst

Syn over Kalundborg Kirke den 10 August 1889.
Fugtighedspletterne i Kirken vare ved Indflydelse af Varmeapparatet betydeligt aftagende. Murene vare indvendigt udbedrede efter Synets Anvisning, og Decorationen fornyet.
Synet maa forlange, at Dørene atter renses og ferniseres, og at dette foreløbig gientages hvert andet Aar.
Hvad Tilstanden af Murværket i Taarnene angaar er denne uforandret; med Hensyn til en eventuel Udskiftning deraf kan Synet henholde sig til sin tidligere Udtalelse.
Heinr. Hansen K. Henry Petersen (Prof. Storch forhindret)
Arkitekt, mdl. af det særlige Bygningssyn
G. Delbanco Harboe ...............
Borgmester

Syn over Kallundborg Kirke An 24 August 1892.
De fra forrige Syn udsatte Mangler ved Dørene var afhjulpne. Varmeapparatet synes fremdeles at bidrage til en Forbedring af Fugtighedsforholdene i Kirkens Indre. Fugtigheden paa Undersiden af Hvælvingerne synes ved nærmere Undersøgelse ikke at hidføre fra Mangler ved Taget og maa der-for ogsaa antages at ville tabe sig i Tidens Løb. I alt Fald var Tagværket og alle Loftsrum i en god Orden.
Murværket i Taarnenes Ydersider – særligt Midtertaarnet viste sig stærkt angrebet af Vind og Veir, navnlig mod Sydvest i Midtertaarnet var Fugtigheden slaaet igennem Muren. En Reparation vil der-for være nødvendig om ikke lang Tid. For at ...... .......... Tiltagen .... ..... at lade udføre Foto-grafier, som ville være at fremlægge ved næste Syn, hvorefter nærmere Bestemmelse om Reparati-onens Paabegyndelse vil blive tagen. For at tilveje Lufttræk i Midtertaarnets øvre Halvdel ville de faste Vinduer være at ombytte med andre til at aabne.
K. Henry Petersen Storck L. Fenger G. Delbanco Peter Th. Hansen Herholdt
Stadsarkitekt, Kbh.

Syn over Kallundborg Kirke d 10. Juli 1895.
Synet fandt Gas indlagt i Kirken og Gasarme anbragt i Kirken paa en saadan Maade, de ikke kunne bifalde, da der ikke hertil var søgt kunstnerisk Assistance eller taget tilbørlige kunstneriske Hensyn. Kirkeinspektionen oplyste, at den hertil under 12. Decb. foregaaende Aar havde modtaget Stiftsøv-righedens Bemyndigelse i Henhold til at denne indsendte, bilagt med et Projekt af den Mand der den Gang forestaaende det samtidige Gasanlæg i Byen. I denne Anledning forbeholder Synet sig en særlig Indstilling til Ministeriet.
Fugtigheden og deraf følgende Brystfældigheder i Kirkens Murværk synes, at sammenlignet med det umiddelbart efter sidste Syn tagne Photografi ikke at fremskride i en saadan Grad, at Synet me-ner at burde forlange at Restauration som Murene i en nærmere Fremstid maa tiltrænge sker inden næste særlige Syn –Tagdækningen og Skotrenden i det sydvestre Hjørne vil være at efterse og Manglerne at udbedre snarest.
Om de paa Kirkegaarden langs Ringmuren henliggende gamle Gravstene vil være at anlægge ½ Al. bred gruset Rand.
K. Henry Petersen Storck L. Fenger Herholdt G. Delbanco Peter Th. Hansen O. Lund
Borgmester Harboe lod melde Forfald formedels Bortreise.

Syn over Kallundborg Kirke 24. Juni 1897.
De ved sidste Syn udsatte Mangler vare afhjulpne med Undtagelse af Synets Henstilling angaaende de ny indsatte Gasarme. Kirkeinspektionen fremviste en ministeriel Skrivelse, hvori der henvistes til Forhandlinger med det særlige Syn om at foretage saadanne Forandringer ved Ledningerne, at disse ikke virkede forstyrrende paa Kirkens Indre. Synet maa stadig fastholde, at de anbragte Ga-sarme paa de 4 Piller maa fjernes og Belysningen søges tilvejebragt paa anden Maade efter Forslag og Tegning af en Arkitekt, hvilket Forslag underkastes Synets Bedømmelse.
De siden sidste Syn anbragte Kirketavler virker forstyrrende paa Kirkens Decoration og bør under-kastes Forandringer ved kunstnerisk Bistand. I Fugtighedsforholdene synes der ikke at være fore-gaaet nogen saadan Forandring, at en større Reparation er nødvendig
Mollerup Storck L. Fenger Chr. Nielsen P.K.V. G. Delbanco.
Direktør, Nationalmuseet

Syn over Kallundborg Kirke 21 Juli 1898 (ordinært)
1998 d. 21de Juni afholdtes ordinært Syn over Kallundborg Kirke, hvis Inventar og Omgivelser fandtes meget godt holdte. Dog bemærkes, at der paa Foranledning af Byraadet men uden Indhen-telse af Kirkeinspektionens Samtykke, er til Udvidelse af Byens Fattiggaard indtaget et Areal Øst for den gamle Ringmur, der er blevet indhegnet med en Mur, som ikke alene med Enden af den sydlige Del er muret klods op af Kirkens Ringmur adskillige tommer op over denne, men opført af gule sten, medens Ringmuren er bygget af røde Munkesten, hvorved baade Kirkebygningen og den gamle Ringmur, sete fra Østsiden, skjules paa en for Øjet stødende Maade, ligesom det næppe bør gaa upaatalt hen, at Ringmuren uden videre benyttes til Støtte for en Tilbygning som er Kirken uvedkommende. Dette mener det ordinære Syn at burde gjøre Opmærksom paa og henstille til Mi-nisteriets Bedømmelse. – De af det særlige Syn i Aaret 1897 gjorte Henstillinger angaaende Gasha-ner og Nummertavler fandtes ikke tagne til Følge.
F. Dahlerup A. Plougmann Chr. Nielsen P. K. V. G. Delbanco
Provst

Provstens Indberetning af 22. Juni 1898 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
Det indberettes herved underdanigst, at der i Overensstemmelse med det høje Ministeriums Res. af 31 Maj 1897 er blevet afholdt Syn over Kallundborg Kirke den 21 Juni d.A. Kirkens Inventar og Omgivelser samt Kirkegaarden fandtes meget godt holdte. Dog bemærkes, at der paa den østlige gamle Ringmur omkring Kirken efter Foranstaltning af Byraadet, men uden Indhentelse af Kirkein-spektionens Samtykke, er til Udvidelse af Byens Fattiggaard, der ligger Nordøst for Kirken, lige op til den gamle Kirkegaard, foretaget et Arbeide, som det ordinære Syn finder ikke kan gaa upaatalt hen, og derfor tillader sig at indstille til det høje Ministeriums Bedømmelse, idet et Areal, hvorpaa der tidligere har ligget en nu nedrevet Bygning, er bleven i Nordøst og Syd omgivet af en Mur, hvis sydlige Dels Vestende er blevet muret op til den gamle Ringmur, og som ikke alene er adskillige Tommer højere end denne, men bygget af mindre, gule Sten, medens Ringmuren er af store, røde, gamle Munkesten, og Følgen er ikke blot den, at det Hele er stødende for Øjet, men ogsaa den, at den østlige Indgangslaage til den gamle Kirkegaard, der nu findes i den gamle Ringmur's sydøstlige Hjørne klods op af et Hus, ikke, hvad der vilde have givet det hele Ensemble et smukt og tiltalende Udseende, kan flyttes hen paa Midten af den østlige Ringmur, men nødvendigvis, hvis den nyopfør-te gule Mur, der med sin Vestende er bygget lige op til Ringmuren, godkjendes, maa forblive hvor den er, saa Indgangen til Kirken og dens nærmeste Omgivelser ogsaa fremdeles fra den egentlige By maa ske gennem en Slags Smøge.
De af det særlige Syn i Aaret 1897 gjorte Henstillinger angaaende Gashaner og Nummertavler fand-tes ikke taget til Følge.
For øvrigt fandt det ordinære Syn intet at udsætte.
Arts-Løve Herreds Provsti, 22. Juni 1898. Underdanigst F. Dahlerup

Syn over Kallundborg Kirke Den 15. Juni 1899.
Foruden Synets Medlemmer vare tilstede Provstesynet, Kirkeinspektionen og Kirkens Arkitekt, Prof. Hans Holm.
De ved foregaaende Syn paaankede Mangler ved Gasbelysningens Anbringelse vare endnu ikke af-hjulpne. Synet forbeholder sig at fremkomme med særlig Indstilling til Ministeriet om Afhjælpning af denne Mangel.
Det samme gælder Kirketavlerne, angaaende hvilke Synets Udsættelse ikke var taget til Følge.
Af nye Mangler udsættes Fugningen pa Vesttaarnets Forside, som istandsættes efter Anvisning og under Ledelse af Prof. Hans Holm for at undgaa større Ødelæggelser ved Murværket.
Der mangler to Hjælmtegn paa Elisabeth Augustas Vaabenskjold paa Altertavlen, hvorfor dette Øn-skes fremsendt til Restauration i Nationalmuseet.
De paa vestre Kirketaarns Loft henliggende Inventargenstande samles og anbringes i det aflaasede Rum over Sakristiet. Alterbordsforsiden fra Olai Kirke, det gamle romanske Kapitæl og de gamle Bøger i det aflaasede Rum fremsendes til Undersøgelse og eventuel Deponering i Nationalmuseet.
Mollerup Storck L. Fenger F. Dahlerup P.K.V. G. Delbanco Hans J. Holm
Direktør, Nationalmuseet Arkitekt

Ordinært Syn over Kallundborg Kirke d. 26de Juni 1900.
Kirkens Inventar og Omgivelser fandtes meget godt holdt. Det særlige Syns Bemærkninger fra Synsforretningen forrige Aar fandtes tagne til Følge. For saa vidt angaar Hjelmtegnet paa Altertav-len og de gamle Inventariegjenstande og Bøger, medens Udsættelserne i Henseende til Gasbe-lysning, Nummertaveler og Taarnets Fugning henstaar uafhjulpne.
Det ordinære Syn fandt intet at udsætte.
F. Dahlerup, A. Plougmann Chr. Nielsen P. K. V. G. Delbanco

Syn over Kallundborg Kirke Den 27. Juni 1901.
Tilstede vare foruden Synets Medlemmer, Provstesynet, Kirkeinspektionen, Kirkens Værge og Prof. Hans Holm.
Synet forefandt de ved sidste Syn paaankede Mangler ved Gasbelysningen uafhjulpne. Da der ikke forlaa noget, af Kirkeinspektionen tiltraadt Forslag til Afhjælpning af Manglerne, og da de skriftli-ge Forhandlinger mellem Ministeriet, Synet og Kirkeinspektionen om denne Sag ikke ere tilende-bragte, mangler Synet Betingelsen for at kunne behandle Sagen ved dette Møde. Det forventes, at et af Prof. Holm antydet Forslag til Afhjælpning af Manglerne forelægges Ministeriet med tilhørende Overslag.
Det samme gælder Spørgsmaalene om Kirketavlerne og Fugningen paa Vesttaarnet.
Mollerup Storck L. Fenger Hans J. Holm F. Dahlerup P.K.V. G. Delbanco

Provstesynet over Kallundborg Kirke 27de Juni 1901 forefandt det ordinære Syn Kirken, dens Omgivelser og Inventar i særdeles god Orden. En ny og meget smuk Alterdug er bleven foræret til Kirken, et gammelt, restaureret Krucifix anbragt paa Alteret og Alter samt Knæfald overtrukket smukt og godt med rød Fløjl. – Det henstilles at paa Kirkegaarden 1) Udhugst foretages saavel blandt de større Træer som i Busketterne, og 2) Adgangsen til at passere Kirkegaarden som paa en almindelig Spadserevej spærres ved at lukke Kirkegaardsgjærdet ud til Kirkestien i Vest, plante Tjørn derpaa og fjerne det der staaende "Kors".
F. Dahlerup A. Plougmann Chr. Nielsen P.K.V. G. Delbanco

Til Hr. Sognepræst Delbanco, Formand for Kirkeinspektionen i Kallundborg.
Efter at have faaet Meddelelse om Indholdet af den ærede Kirkinspektions Skrivelse til Kalundborg Byraad og detaget i Inspektionens Møde, har jeg erfaret, at Inspektionen, der er af den Askuelse, at Kirken har staaet urørt siden dens Opførelse, ved Hjælp af Laan vilde søge, at gaa Bygningen efter overalt, for at den igen kunde staa en Tid. At Kirken ikke har krævet videre Istandsættelse, beror paa, at der har været præsteret et vel ledet og udført Arbejde. Man glæder sig over at gaa den rundt og se de sindrige Konstruktioner godt Tømmer og omhyggelig Udførelse.
Jeg kan ikke undlade at beklage, at der ved Kallundborg Kirke ikke foreligger noget fuldstændigt Sæt Tegninger af Bygningen – en Mangel, som idelig vil medføre et stort Savn. Jeg skal nu skrift-ligt gennemgaa Bygningen og meddele følgende Iagttagelser.
Jeg vil da begynde med Kobbertaget mod Nord Vest paa Midtertaarnet. Et Kobbertag er fastgjort ved hver vandret Pladefals med en Strimmel Kobber, der gaar ind mellem Forskallingens Brædder og er naglet fast med et Par Søm . En Del af disse Hafter er forsvundne og Kobberdækningen har kunnet hæve sig i Blæst, til sidst er Hjørnefalsen revet op og et Par Plader revnede, hvor der har væ-ret et særlig tyndt Sted, saa at det hænger og dasker. Dette maa skyndsomst sættes i Stand, i modsat Fald vil vil Skaden udbrede sig.
Dernæst det ydre Murværk. Her er det vestre Taarn udsat til Istandsættelse af det særlige Syn. Efter mine Undersøgelser af Forholdene forekommer det mig, at man ubetinget samtidig maa medtage Midttaarnet. Det synes, at de røde Munkesten ikke alle er stærkt og haardt nok brændte. For 30-40 siden var Munkesten noget særligt, man var ikke vandt til at brænde dem og har manglet tilstrække-lig Erfaring. Der er i 1892 taget et Fotografi af dette Taarns sydvestlige Hjørne, der er stærkt angre-bet. Siden den Tid synes de dengang angrebne Sten at være forvitret noget dybere ind, og ikkun en-kelte Sten at være angrebne nu. Det vil sige, hvad der ikke er angrebet nu, synes at have staaet sin Prøve.
Et andet Spørgsmaal er, om Stenene ikke ere gennemtrængelige for Fugtighed. Thi inde i Taarnet har jeg med Fingrene revet mange Kvadratalen temmelig tyk Udrapning af, der var ganske løs.- In-tetsteds har imidlertid Udrapningen medtaget noget af Murstenene. De indre Sten vise sig at være meget porøse, jeg antager med Vilje saaledes fabrikerede, for at være lette (det er sket ved at ælte kul eller Tørvesmuld i Leren, som da under Brændingen er forsvunden efterladende en Hulhed), Ere nu Skalstenene ikke uigennemtrængelige for Vand, saa vil Vinden kunne presse Vand tvers gennem hele Murtykkelsen.
Den Fortræd, der derved kan afstedkommes, vil navnlig gaa ud over Tømmeret. Alt Tømmer er, hvor det gaar ind i Muren, omviklet med Tagpap, og flere Steder (maaske overalt) er Murværket holdt et Par Tommer borte, saa der er taget Forholdsregler for at beskytte Træværket.
Men et Par Steder maa der have været tidligere Skader. Der er i Taarnet 5 Lofter over Hvælvinger-ne. I 5. (Tagloftet) er Muren kun fugtig i det sydvestlige Hjørne forneden. I 4de Loft er Gulvet an-grebet lige ved Muren, Bjælkerne ligger fra Ø – V, langs søndre Væg ligger en Bjælke, hvis Ender ere tjærede, den bærer Spor af at have været brugt et andet Sted tidligere, altsaa senere indlagt. En-derne af Murlægterne langs Vest- og Øst-Muren er i Nord afskaarne, og Stykket erstattet med nyt. Den tilbageblevne Ende af den, som ligger i Vest, er angrebet. Jeg tror temmelig sikkert, at det ikke er Svamp, men hvad man kalder ren og skær Raadenskab. I 3die Loft ligger Bjælkerne fra N – S, den nærmest Vestvæggen er raadden paa den Side, som vender ind mod Væggen.I 2det Loft naar man ned til, hvor Muren udvendigfra er beskyttet ved Kirkens Tage. Altsaa: Vinkelgavlene og det underste er ikke angrebet; derimod 3die og 4de Loft, ganske det samme, som engang maa være gjort i Stand, er atter angrebet. Vandet fra Taarntaget løber langs Gavlene ned paa Hjørnerne og lø-ber ud gennem nogle Vandspyere. I blæst føres det for en stor Del tilbage paa Muren, der opsuger det, trænger derpaa gennem den porøse Mur indefter. Formodentlig er det Aarsag til Skaden. Jeg tror det maa siges, at være mest praktisk at samle Vandet op i et Nedløbsrør langs dette ene Hjørne (Det er noget man for Udseendets Skyld nødig vil lægge udvendig, og af praktiske Grunde nødig vil tage ind, for atter at føre det ud). Jeg mener, at Valget her forelægges det særlige Syn. Det synes som om man i Hjørnerne har boret huller i Gulvene (for Lufttræk?), men alle disse Huller er senere tættede med Zinkplader.
I Murværket har jeg indvendig kun et Sted iagttaget en Revne, (søndre Taarn lige over Hvælvin-gen!) ellers Ridser, der kan ses tykke Udkastninger, men de synes ikke at gaa ind i Muren. Denne tykke Udkastning tror jeg er noget nyt – en Reparation – hvor man dog hellere maatte have ind-skrænket sig til en tynd Hvidtning. – Jeg vil tilraade at hvidte overalt, dels for Reenlighedens Skyld, men ogsaa af andre Grunde, nemlig:
Man iagttager mange Steder, at der er løbet Vand ned ad Væggene, der har dannet Striber. Man skulle have sin Opmærksomhed henvendt derpaa og forfølge Sporene for at komme til Klarhed over, hvor det kommer ind. Nu vil man ikke kunne skelne nye Striber fra tidligere, hvidtes der, vil man strax se de nye. Jeg kommer her tilbage til Kobberdækningen, hvor der næppe er brugt Kit i Falsene, der kan endnu hjælpes herpaa, hvis saa er; men til dette Arbejde og anden Reparation er det utilraadeligt at søge Hjælp hos andre end prøvede Haandværkere med fortrinlig Fortid.
3.10.1902 Ærbødigst Hans J. Holm

Syn over Kallundborg Kirke 12 Juni 1903.
Tilstede vare det særlige Syn, Provstesynet, Kirkeinspektionen, Formand, Pastor Delbanco, Kirkens Værge og Kirkens Arkitekt.
Synet forefandt Belysningsforholdene ordnet i Overensstemmelse med Prof. Hans Holms af Synets tiltraadte Forslag. Det udtaler sin Glæde over den Maade, hvorpaa Lyskronernes Omdannelse til Gasindlægning har fundet Sted og den smukke Lysvirkning, som hermed er frembragt i Kirken. Det overlades Kirkeinspektionen i Forbindelse med Kirkens Arkitekt at tage Bestemmelse om Lysfor-holdene i Sidearmene.
Fugningen paa Vesttaarnet var ikke udført, men Kirkebestyrelsen meddelte, at Forslag til Overslag til Fugning af alle beskadigede Mure var indsendt til Ministeriet, og at dette Forslag i en nær Frem-tid kunde ventes indsendt til Synets Erklæring. Kirkeinspektionen meddelte endvidere, at den havde tilvejebragt Forslag med Overslag, lydende paa 2300 Kr. fra en Maler i Kalundborg til Opmaling af Kirkens indre Decoration. Idet Synet erkender, at en Fornyelse af Kirkens indre Decoration er paa- trængende nødvendig, men der samtidig udtales, at denne bør foretages af kunstneriske Kræfter og under Ledelse af Kirkens Arkitekt. Den indre Dekoration af Kallundborg Kirke staar i en nøje Sam- menhæng med Kirkens Arkitektur og dens Betydning som Nationalmonument, at dens stilrette og kunstneriske Udførelse er en Opgave, som man anbefaler løst ved Tilskud fra Staten. Synet forven-ter i en nær Fremtid Forslag hertil gennem Kirkens Arkitekt.
Mollerup Storck L. Fenger F. Dahlerup A. Plougmann Chr. Nielsen
G. Delbanco Hans J. Holm

Ved Kirkesynet over Kallundborg Kirke d. 12te Juni 1903 besigtigede det ordinære Syn Kirken og dens ydre Omgivelser samt Kirkegaarden og forefandt alt i god og forsvarlig Stand. Den fra tid-ligere Aar gjorte Henstilling om Afspærring af Gangstien over Kirkegaarden fandtes taget til Følge; kun maa det ønskes at der paafyldes mere Jord og plantes Tjørn paa det tidligere Udgangssted i Vest. Ligeledes fandtes adskillige store Træer fjernede i den første af Kirkegaardens Sidealleer, li-gesom den tidligere paaankede gule Farve paa den tilbyggede Mur paa Kirkepladsens Østside for-ventes fjernet ved Paamaling af rød Murstensmaling.-
F. Dahlerup A. Plougmann Chr. Nielsen

Det tilføjes i Henhold til det i Min. Cirk. af 16de Maj 1903 givne Paalæg maa Synet forlange, at de til Gjennemførelse af de paabudte hygiejniske Forskrifter for Altergang fornødne Rekvisitter an-skaffes, saasnart der foreligger nærmere Anvisning til hvilke, og af hvad Beskaffenhed disse Rekvi-sitter skulle være.
F. Dahlerup A. Plougmann Chr. Nielsen

1904 d. 20de Juni synedes Kallundborg Kirke. De af det særlige Syn i forrige Aar omtalt Foran-staltninger med Hensyn til Belysning af Kirkens Korsarme, Udfugning paa Kirkens Mure samt Kir-kens Opmaling fandtes endnu ikke udførte. – Synet maa meget anbefale, at der hurtigst muligt tages fat navnlig paa Udfugning og Reparation af Taarne og Ydermure. – Græsplainerne paa den gamle Kirkegaard bør holdes stadigt slaaet ligesom Græsplainer. –
Paa St. Olai Kirkegaard bør Ringmuren udfor Købmand Becks Ejendom rettes op og Aabningen i Plantningen lukkes. – Ifølge Overenskomst med Murer Nimb? Bestemtes det, at Stengjærdet Øst for Kirkegaardens Indgangsport støbes op i Beton.
F. Dahlerup A. Plougmann Chr. Nielsen

Syn over Kallundborg Kirke den 29 Juni 1905.
Tilstede vare det særlige Syn, Provstesynet, Kirkeinspektionen, Menighedsraadet og Kirkens Arki-tekt. Endvidere var Kunstmaler Joachim Skovgaad tilstede.
Kirkeinspektionen ønskede Lysforholdene i Korsarmene ordnet saaledes at den gamle Lysekrone I Koret flyttedes til søndre Korsarm, og at der anskaffedes en lignende Krone i den nordre Korsarm samt at der i Koret anbragtes to Kandelabre. Synet anser det for rigtigt baade af Hensyn til Skøn-hedsvirkningen og af Hensyn til Belysningen, at beholde den gamle Lysekrone i Koret og at anskaf-fe to nye Kroner til nordre og søndre Korsarm efter Samraad med Arkitekten.
Istandsættelen af Murværker er paabegyndt. Kirkens Arkitekt og Kirkeinspektionen havde forhand-let med Joachim Skovgaard om Forslag til Kirkens indre Decoration. Hr. Skovgaard var tilstede. Synet ønsker sig Forslaget i Tegning til den paatænkte Decoration forelagt, men ønsker tillige at ta-ge Kirken i Øjesyn, snarest der efter Hr. Skovgaards Forslag er hvidtet over det hele.
Kirkeinspektionen ønskede Orgelpulpituret udvidet af Hensyn til Korpersonalet; forinden Synet kan udtale sig maa der foreligge et detaljeret Forslag fra Kirkens Arkitekt; Synet henstiller til Arkitek-ten, om der kunde være Anledning til at tage under Overvejelse, hvorvidt Skillemuren mod Vest bør ombyttes med en Trævæg. Træskamlen om Granitsøjlen i Sakristiet fjernes.
Mollerup Storck V. Ahlmann F. Dahlerup G. Delbanco And. Sørensen Blum Hansen
Hans J. Holm

1905 d. 29de Juni deltog det ordinære Provstesyn i det særlige Syn over Kallundborg Kirke og be-sigtigede Kirkens Inventar, dens Omgivelser og Kirkegaarden. Af Mangler bemærkes: Trappen op til Kirkegaardsporten bør repareres og Stenmuren op til Kirkegaardsporten østlige Murpille istand-sættes. Synet billiger, at der eventuelt opføres et Nødtørftshus i den gamle Kirkegaards sydøstlige Hjørne op til Ringmuren.
F. Dahlerup A. Plougmann Chr. Nielsen G. Delbanco

Af Menighedsraadets Medlemmer vare tilstede: Redaktør Sørensen, Fru Høy, Fabrikant Broström, Trafikassistent Blum Hansen. Udeblevne: Borgmester Stricker, Bogholder Nielsen, Missionær Thorsen. Meldt Forfald: Etatsraad Harboe.

Den 18. Juni 1906 synedes Kallundborg Kirke. De af det særlige Syn f. A. paabudte Foranstalt-ninger fandtes hvad Lysforholdene angaar fyldestgjorte ved Anbringelsen af Gasrør i den søndre og nordre Korsarm til Lyskronernes Ophængning, medens disse endnu endnu ej var kommet til Stede. Kirken fandtes særdeles tiltalende og smukt hvidtet, idet det dog bemærkes, at Fugtigheden slaar igennem i det sydvestlige Hjørne.
Af Udsættelser bemærkes: 1) Gulvet i Sakristiet bør belægges med Linoleum eller andet hensigts-mæssigt Materiale. 2) Den ydre Kirkedør ferniseres. De af det ordinære Kirkesyns f. A. paabudte Foranstaltninger fandtes udførte.
Dernæst synedes St. Olai Kirkegaard, der fandtes smukt holdt. Det vedtoges at imødekomme et fra en Del af Møllestrædes Beboere fremkommet Andragende om Fjernelse af hvert andet Træ i den overfor Gaden liggende Kastanieallés østre Side, saaledes at den nævnte Fjernelse paabydes, saafremt Andragenderne for Kirkeinspektionen fremlægger Distrikslægens Attest for, at den nævnte Foranstaltning vil gavne Gadens hygiejniske Forhold.
Hertz A. Plougmann Chr. Nielsen

Af Menighedsraadet Medlemmer var tilstede: Frk. Kjerstine Matthiesen, Etatsraad Harboe, Trafik-assistent Blum-Hansen, Fabrikant Broström. Meldt Forfald: Fru Høy og Bogholder Nielsen. Ude-blevne: Borgmester Stricker og Redaktør Sørensen.
Kalundborg Præstegaard 19. Juni 1906 – G. Delbanco

Aar 1907 den 23 August afholdtes det særlige Syn over Kallundborg Kirke.
Tilstede var: det særlige Syn, Provstesynet, Kirkeinspektionen, Menighedsraadet, og Kirkens Arki-tekt og sammes Værge. Med Hensyn til de ved sidste særlige Syn skete Udsættelser bemærkes føl-gende:
1) To nye Lysekroner til nordre og og søndre Korsarm var anskaffet.
2) Murværkets Istandsættelse var fuldendt.
3) Kirkeinspektionen havde frafaldet den ønskede Udvidelse af Orgelpulpituret
4) Træskamlen om Granitsøjlen i Sakristiet var fjernet.
5) Under Istandsættelsen af det Indre i Anledning af Arbejdet ved Kirkens Decoration var man stødt på forskellige Spor af Kirkens oprindelige Udførelse. I Henhold til Ministeriets Opfordring af 13. Februar 1906 tog det særlige Syn strax det fremkomne Spor i Øjesyn og henstillede under 15 Marts til Ministeriet, at den paatænkte malede Decoration stilledes i Bero, og at der ved Kirkens Arkitekt foretages en fuldstændig Undersøgelse af Kirkens Indre med det Formaal eventuelt at tilvejebringe Forslag til dettes Istandsættelse i Overensstemmelse med det oprindelige. Idet Synet henviser til den i nævnte Skrivelse givne nærmere Motivering, anbefales det indstændigt at en saadan Undersøgelse iværksættes, og at Omkostningerne herved ved Ministeriets Forsøg skaffes til veje ved Bevilling paa Finansloven, ligesom det mener at maatte anbefale, at Midlerne til en eventuel Restaurering af Kallundborg Kirkes Indre, hvilket Kirkens fremragende historiske og arkitektoniske Betydning er uomtvistelig, ligeledes tilvejebringes ved Bevilling paa Finansloven. Kirkeinspektionen mente at kunne tiltræde ovenstaaende, naar der ikke paadrages Kirkens Kasse nogen Udgifter ved bemeldte Arbejder. Menighedsraadet henstillede af Hensyn til de Ulemper, som følge med den paatænkte Undersøgelse af Kirken, nemlig at samme maa være lukket en længere Tid, at faa Lejlighed til at udtale sig om bemeldte Sag.
Mollerup Storck V. Ahlmann Hertz A. Plougmann Chr. Nielsen
G. Delbanco Andreas Sørensen Hans J. Holm O. Lund
Kirkeværge

Derefter afholdtes det almindelige Syn, hvorved bemærkes, at Overdækningen paa Kirkens Ring-mur nu efterses og repareres, herved kan man benytte Munketagsten; ligeledes bør Kjedelhusets Tag istandsættes.
Ligeledes toges St. Olai Kirkegaard i Øjesyn, hvor Synet anordner, at Midteralléen gruses (40 Kr.)
Hertz A. Plougmann Chr. Nielsen

1908 d.23. Juni holdtes ordinært Syn over Kallundborg Kirke.
Med Hensyn til det særlige Syns Henstilling ved forrige Aars Synsforretning fandtes intet foretaget i Retning af en Undersøgelse af dens Indre.
Af de af det ordinære Provstesyn ved forrige Aars Synsforretning gjorte Udsættelser fandtes Repa-rationen af Kjedelhusets Tag udført, hvorimod intet fandtes fortaget med Hensyn til Reparation af Ringmurens Overdækning, hvorfor denne Udsættelse gentages at afhjælpe inden 1. Oktober d. A..
Nyudsættelse: Ligkapellet hvidtes indvendig (40 Kr.)
Derefter synedes St. Olai Kirkegaard, der fandtes smukt holdt. Da det for Synet er godtgjort, at der kun haves Gravpladser disponible for en ganske kort Aarrække, udsættes Kirkegaarden til Udvidel-se, hvilket paa Grund af den paa de andre Sider værende Bebyggelse kun kan foregaa mod Nord. Her skønnes et Stykke paa 2 Tdr. Land passende, hvilket Stykkes Grænser mod Vest kommer i Flugt med det vestlige Kirkegaardshegn, mod Øst i Flugt med Kirkegaardskvarteret Litr. Cs østlige Udkant, medens den nordlige Grænse kun kan fastsættes ved Opmaaling. Menighedsraadet, der var til Stede i beslutningsdygtig Stand, anbefaler den nævnte Udvidelse.
Hertz A. Plougmann Chr. Nielsen

Aar 1909 den 6 Oktober afholdtes særligt Syn over Kallundborg Kirke.
Tilstede var det særlige Kirkesyn, Provstesynet, Kirkens Inspektion, Menighedsraadet, Kirkens Ar-kitekt og Kirkens Værge.
Af Mangler bemærkedes kun, at Kirkens Tagrender efterses og udbedres. Paafyldning af Grus nærmest Brolægningen anbefales. I Henhold til Ministeriets Skrivelse af 23 Juli 1909 har Synet ta-get Spørgsmaalet om Tilvejebringelse af Overslag til Udgifterne ved en Undersøgelse af Kirken un-der Overvejelse i Forening med Kirkens Arkitekt. Særskilt Indstilling herom vil blive fremsendt til Ministeriet af Synet.
Mollerup Storck Ahlmann Hertz Chr. Nielsen L. Madsen
G. Delbanco O. Lund ulæselig

Herefter afholdtes almineligt Syn over Kirken. Intet at bemærke.
Hertz Chr. Nielsen J. Madsen

1910 den 14 Juni synedes Kallundborg Kirke af det almindelige Provstesyn.
Den i det forrige Aar af det særlige Syn tilraadede Paafyldning af Grus nærmest Brolægningen fandtes udført. Kirkens Tagrender fandtes rensede. Intet i øvrigt at bemærke.
Hertz Chr. Nielsen J. Madsen

Aar 1911 den 26.Juni afholdtes særligt Syn over Kallundborg Kirke.
Tilstede var det særlige Syn, Provstesynet, Kirkens Inspektion samt Kirkens Arkitekt og dens Vær-ge. De i forrige Syn afsatte Mangler vare afhjulpne. Da det i forrige Syn omtalte Forslag ikke fore-laa, maa Synet atter gentage, hvad der herom er aftalt. Af Hensyn til de aarlige Vedligeholdelsesar-bejder ønskede Inspektionen at dette førnævnte Forslag snart maatte foreligge.
Storch V. Ahlmann M. Mackesprang Hans J. Holm Hertz
Historiker, Nationalmuseet
Chr. Nielsen J. Madsen E. Darre Terndrup A. Rörup O. Lund
Sognepræst Borgmester

Herefter afholdtes almindeligt Syn over Kirken. Intet at bemærke.
Hertz Chr. Nielsen J. Madsen

1912 d. 24 Juni synedes Kalundborg Kirke.
Ingen ældre Mangler. Ny Udsættelse: En ny Messehagel anskaffes (120 Kr.).
Derefter synedes St. Olai Kirkegaard, der fandtes vel holdt.
Hertz Chr. Nielsen J. Madsen

Aar 1913 den 2' Juli afholdtes særligt Syn over Kallundborg Kirke.
Tilstede var det særlige Syn, Kirkeinspektionen, Provstesynet, Menighedsraadet samt Kirkens Arki-tekt og Værge.
1. Da der stadig ikke forligger nogen ministeriel Tilladelse til at anvende det til Dekorationen bevil-gede Beløb til en Undersøgelse af en Del af Kirkens Indre, vil der fra Synets Side blive rettet en indtrængende Anmodning til Ministeriet om, at denne Sag snarest maa blive ordnet, og at Istand-sættelser først blive udarbejdet paa Grundlag af det fundne.
2. Fugningen paa det midterste og det østre Taarn udbedres.
3. Ringmuren istandsættes.
Storck V. Ahlmann Mackesprang Hertz Chr. Nielsen J. Madsen
Terndrup O. Lund Hans J. Holm

Derefter afholdtes almindeligt Syn over Kirken. Ingen ældre Mangler. Ny Udsættelse:
1. Ligkapellet hvidtes indvendigt, 20 Kr.
Derefter synedes St. Olsi Kirkegaard i hvilken Anledning udsættes:
1. Stensætningerne i Runddelen ved Indgangen fra St. Olaistræde holdes rene for Ukrudt.
2. Gangene mellem Gravstederne paa det ældre Stykke af Kirkegaarden, som som paaregnes taget i
Brug maa afsættes tydeligt og holdes rene.
3. Kirkeinspektionen opfordres til at paase, at Plantningerne paa Gravstederne ikke naar større Høj-
de end omtalt i Reglementet.
Hertz Chr. Nielsen J. Madsen

Aar 1914 den 15 Juni holdtes almindeligt Syn over Kallundborg Kirke.
De af det særlige Syn anordnede Arbejder fandtes udførte. I øvrigt vides intet at bemærke,
Derefter synedes St. Olai Kirkegaard, der var i god Stand.
Hertz Chr. Nielsen J. Madsen

Særlig Syn over Kirken, Mandag d. 5. Juli 1915.
Tilstede var det særlige Syn, Provstesynet, Kirkeinspektionen, Menighedsraadet og Kirkens Arki-tekt. De ældre Mangler var afhjulpne.
Af Hensyn til Kirkens forhaabentlig i en nær Fremtid forestaaende Istandsættelse foretages ingen nye Udtaleleser.
Storck V. Ahlmann M. Mackesprang J. Andersen J. Madsen
Kst. Provst
O. Lund Chr. Frederiksen A. M. Rørup Ulæselig
Landinspektør

Derefter afholdtes det almindelige Syn over Kirken. Ingen ældre Mangler. Ny Udsættelse:
1. Træstakittet ved Hovedindgangens Vestside fornyes (10 Kr)
J. Andersen J. Madsen Chr. Frederiksen
Konst. Provst

1918 den 24 Juni holdtes ordinært Syn over Kalundborg Kirke, der var under Reparation over-ensstemmende med det særlige Syns foreslaaede, af Kirkeministeriet godkendte Plan. Provstesynet udsatte, at Patenen forgyldes paa den udvendige Flade indenfor den opbøjede Rand og af Vinkan-dens Laag, der er hullet af Ælde repareres.
Derefter synedes St. Olai Kirkegaard. Provstesynet udtale den alvorlige Misbilligelse af, at en Del af de Gravsteder, der ikke passes af de dertil forpligtede, ikke behandles som udsat ved forrige Aars Syn. Provstesynet tillader at to Træer i den nordre Træallé fjernes. Espersen betalt med Kr. 49,79.
Hertz J. Madsen Chr. Nielsen